Dette er idé oplæg til at oprette en Nabohjælpe telefonkæde. Jeg har ikke erfaring, men jeg har modtaget gode råd. Ud fra det, har jeg lavet denne vejledning, fortalt som en historie, men det kan sikkert gøres på andre og bedre måder. Jeg hører gerne om gode eksempler.
Svend er en opdigtet person på 94 år der bor alene. Han bruger sin telefon til at ringe med, og ikke så meget andet. Han har ikke computer og heller ikke email. Men Svend er fysisk velfungerende og kan godt lide at gå ud for at handle og at gå i Kirke og til aktiviteter i seniorklubben.
Med Corona restriktionerne er alle Kirkens og Seniorklubbens aktiviteter lukket, og Svend tænker da også over, at det måske slet ikke er så god en idé at gå i Brugsen for at handle. Men han skal jo da have noget at spise, og han vil jo da ikke bede sine venner om at handle for ham – de er jo også oppe i årene.
Så han går i Brugsen som han plejer, men i dag fortæller pigen ved kassen ham, at der findes en telefonkæde med indkøbshjælp.
Han får en A4 side med hjem. På A4 siden står der en liste med personer og telefonnumre, som han kan ringe til.
Ingelise er omkring 60 år. Hun er tilknyttet Kirken, og kender godt Svend. Hun står på listen, og i dag modtager hun et opkald fra “Gamle Svend”, som han også blive kaldt.
Svend fortæller, at han jo fint kan handle og helst ikke vil lægge en byrde på nogen, og faktisk ikke er så nervøs for Corona Virussen. “Jeg skal jo nok snart afsted alligevel” siger han med et smil i stemmen.
“Ja ja Svend, men det ville vi andre nu være kede af – det skal nok komme, men du behøver nu da ikke lige at lade en Corona Virus gøre kål på dig” siger Ingelise venlig drilsk tilbage. “Og så skal vi da ikke have dig til at fylde op på sygehuset og ligge der og stresse de allerede alt for travle sygeplejersker. Nej det er godt du ringer, nu skal jeg se om jeg ikke kan finde en frivillig indkøbshjælper til dig, og så ringer jeg til dig senere.”
Ingelise lægger på og skriver dette i den lokale Corona Nabohjælpsgruppe.
“Jeg har en ældre mand der bor i Æblelund kvarteret, der gerne vil have hjælp til indkøb en gang eller to om ugen. Er der nogen der vil hjælpe ham, så skriv gerne en privat besked til mig, så får du hans telefonnummer og adresse.”
Der kommer hurtigt svar fra Pia. Hun er 38 og bor med mand og børn i Æblelund kvarteret. Det viser sig hun godt ved hvem Gamle Svend er, selv om de som sådan ikke kender hinanden.
Ingelise ringer tilbage til Gamle Svend, og fortæller at Pia gerne vil hjælpe ham og at hun ringer til ham om en halv time. Men hun gør ham også opmærksom på, at Pia bare stiller varerne udenfor hans dør. “Hun skal jo ikke ind og risikere at smitte dig”, siger hun.
“Men hvordan skal jeg betale for varerne” spørger Svend. Jeg har kun kontanter.
“Så skal du fortælle Pia hvor mange penge du giver hende, så hun kan tage byttepenge med” forklarer Ingelise og fortsætter “og så kan i aftale at hun ringer på, når hun er ved døren. Så kan du tage varerne med byttepenge, og så lægge pengesedlerne til hende, mens hun står lidt væk. Tror du ikke nok i finder ud af det?”. Det mener Svend nok de skal finde ud af.
Pia ringer til Svend en halv time senere, og Svend fortæller hvad han mangler og at han vil betale hende med en 200 kroneseddel, og beder hende lægge byttepenge for det i indkøbsposen, så han kan betale på den måde Ingelise har sagt.
Det siger Pia er OK, og en time senere ringer hun på hos Svend. Da han lukker døren op, står varerne lige udenfor, og hun står lidt nede af trappen. “Hej Svend, jeg tror jeg fik det hele, og byttepenge til 200 kr. er i posen.” siger Pia. “Åh tusind tak – skal jeg så bare lægge de 200 kr. her udenfor døren og så lukke igen?” spørger Svend.
“Ja, lige præcis, så tager jeg dem. Og så er det en god ide, hvis du spritter posen, varerne og hænderne af” siger hun.
Det vil Svend gøre, og Pia siger han bare kan ringe når han får brug for indkøb igen. Svend takker, og efter Svend har lukket døren tager hun 200 kronesedlen og går igen.