Et sted i Norden, for nogle år siden, var der to brødre. Den ældre bror havde arvet en familiegård på 100 tønderland. Den yngre havde bygget et softwareprogram og levede af kundeabonnementer.

Ældre bror: “Jeg ejer 100 tønderland jord, men du ejer ikke noget der reelt eksisterer, men i år har du haft den samme indtjening, som jeg har fra at høste mine 100 tønderland”, sagde den ældre bror.

Lillebror: “Ja, du kan sige, at jeg ejer 100 tønderland jord i en ny digital verden. Hvis du ser på det på den måde, så er vi ligeværdige lodsejere”.

Ældre bror: “Hmm, så har du en stor fordel. Du har de samme muligheder, som vores forfædre havde, da de bosatte sig her for århundreder siden, da der var masser af udyrket jord. Nu er al jord fuldt beboet, men i den digitale verden kan du bare tage yderligere 100 tønderland digital jord, ikke sandt?”

Lillebror: “Det kunne jeg godt, ja. Men bror, den digitale verden minder meget om, hvordan denne verden var for nogle århundreder siden. Der er digitale stammer, nationer og imperier, og erobringer, krige og nabokonflikter om jord finder sted, også i den digitale verden. Lige nu er det ligesom da Europa koloniserede Afrika, Asien og Amerika. Gennem århundreder erobrede de landene og byggede deres imperier og rigdom ved at undertrykke de oprindelige folk og udnytte deres jord. Det er ikke anderledes end det, der sker nu i den digitale verden. Den samme erobring finder sted, mens vi taler. Og grådighed efter penge, magt og skøder på jord hersker over retfærdighed og alt, hvad der er rigtigt og forkert.”

Storebror: Ja, og de skøder, hvad er de egentlig værd i denne verden? Jeg ejer måske gården og jorden på skødet, men bankerne kan hæve renten og gøre det umuligt for mig at betale tilbage. Og de har ret til når som helst at annullere min kredit og tage skødet, hvis jeg ikke, med frist på en dag, kan betale min gæld til fulde. Så er jeg ikke blevet en slave af gæld i denne verden? Er min titel som jordejer ikke bare en illusionær kreation på papiret? Er virkeligheden ikke, at jorden tilhører bankerne? Og at min familie og jeg ejes som slaver og udnyttes af banker og kapital til at dyrke deres jord?”

Lillebror: “Jeg kan ikke sige forkert, bror, jeg beklager, for det, du siger, er den nøgne sandhed.”

Storebror: “I denne virkelige verden er de små landmænd altid blevet udnyttet af den herskende klasse. Der har været oprør, men aldrig med nogen reel ændring i magten. Sker der lignende oprør i den digitale verden? Er det anderledes? Jeg mener, det digitale land, som du kalder det, eksisterer jo ikke i virkeligheden, så det kan vel ikke fysisk erobres, kan det?”

Lillebror: “Du rammer hovedet på sømmet, for der er en stor forskel. En forskel, der giver os, der er små, en stor fordel. Det er én ting, som herskerne frygter og søger at holde skjult og undertrykt for enhver pris. Fordi det kan ryste magtens dynamik i selve dens kernefundament.”

Storebror: “Vauw – jeg lytter – hvad?”

Lillebror: “Kort sagt: den frie vilje, valgfriheden. Fordi den digitale verdens jord ikke er softwaren – det er brugerne af softwaren. Mine kunder betaler mig for at bruge min software. Så når jeg høster min digitale jord, så høster jeg det, vi har aftalt, at de giver mig. Så på den måde er det dem, der har den reelle magt. Hvis de beslutter sig for at stoppe med at bruge min software, vil jeg ikke have noget jord at høste.”

Storebror: “Så det, du siger, er, at din jord næsten er som et usynligt lag, en overflade ti meter over landoverfladen. Og hvis jeg brugte din software, kunne en cirkel af den overflade over mit hoved få din farve og danne et billede af et stykke af din jord i den digitale verden. Så din jord er ikke ét stykke jord, men én cirkel af jord for hver kunde, der bruger din software. Er det rigtigt?”

Lillebror: “Det er en rigtig god måde at forestille sig det på, ja.”

Storebror: “Så det, du siger, er, at hvis jeg finder et alternativ og holder op med at bruge din software, vil du miste et stykke af din digitale jord. Jeg kan forestille mig det set ovenfra: ups, der var en cirkel, der skiftede farve fra grøn til en anden farve.”

Lillebror: “Ligesom jeg kan forestille mig, under en tørke, at se et stykke af din jord forvandle sig fra frugtbar grøn til værdiløs tør brun. Ja, det er et godt billede på hvordan det er.”

Storebror: “Og jeg kan forestille mig, at Facebook eller Google har erobret deres digitale jordlag næsten globalt, men det er det samme for dem. Hvis jeg holder op med at bruge deres software, så mister de mig som kunde, og en lille cirkel vil for dem forvandle sig fra Facebook blå til værdiløs tør brun.”

Lillebror: “Præcis. Det er det, de frygter – den frie viljes kraft. At du vælger noget andet.”

Storebror: “Men det er også der, hagen er, ikke? Mobile Pay er også et eksempel.” Der er ingen alternativer, så vi er slavebundet til at bruge deres system. Vi har vel ikke rigtigt et frit valg?

Lillebror: “Det er netop problemets kerne og der, hvor krigen udkæmpes i den digitale verden. Imperialisterne absorberer eller bekæmper alle alternativer der opstår. Ligesom de gør og med succes har gjort for landmænd: Du kan sælge din mælk, kartofler eller husdyr til én eller meget få – der er ingen alternativer. Og du er tvunget til at købe dine frø fra én eller få kilder, der er ingen alternativer. Er det ikke sådan, det er blevet?

Storebror: “Jo, det er præcis sådan, det er blevet. Som landmand bliver du dikteret, hvem du sælger til, og til hvilken pris du sælger. Endnu værre for mælkebønder. Bovaer er et eksempel på, at du endda kan blive tvunget til at forgifte og mishandle dine husdyr og produkter. Ikke fordi kunderne ønsker det, men fordi magthaverne dikterer dig til at gøre det – fordi nogle skøre videnskabsmænd hævder, at køernes prutter er en væsentlig årsag til skade på vores planet. Det er vanvittigt, men vi er magtesløse, er vi ikke? Vi har ikke magten til at bygge alternativer, og selv hvis vi havde, ville de købe dem, absorbere dem – eller ødelægge dem. Det er spillet, og jeg tror, de fleste mennesker ved det. Så hvad er anderledes i den digitale verden?

Lillebror: “Du har ret i alt, hvad du siger, og det er stort set det samme spil i den digitale verden. MEN der er nogle store forskelle. Produktionsomkostninger og skalerbarhed er forskellige. Hvis eksempelvis alle mælkebønder i landet slog sig sammen om at skabe et nyt mejeri, så ville ét mejeri koste millioner. Ydermere, fordi mælk skal transporteres, kan ét mejeri kun betjene landmænd i nærområdet. Man ville have brug for mange nye mejerier – og sandsynligvis mere kapital, end en landmandsalliance ville være i stand til at fremskaffe. Og – hvis man går til bankerne, så ved man jo nok, hvis side de er på.

Storebror: “Åh ja, bankerne ville have magten. Jeg ville ikke engang overveje den vej. Og jeg tror, at de fleste landmænd allerede er i gæld til bankerne, så hvis de eller nogen over dem ikke kan lide planerne, så kan bankerne ødelægge alt håb, før noget overhovedet starter.”

Lillebror: “Du har ret igen og det er her, at software er meget anderledes. Jeg udviklede min software med mit hoved og uden andre investeringer end en bærbar computer og nogle softwareabonnementer. Det var før nogen hørte om kunstig intelligens. I dag kan bare én dygtig programmør, hjulpet af kunstig intelligens, udvikle det på måneder, som jeg tog år om at udvikle.”

Storebror: “Okay, så hvor landmændene har brug for millioner til at bygge et mejeri, siger du, at omkostningerne ved et alternativt software ville være meget lavere. Så i den digitale verden kan du bygge meget for meget lille kapital. Ja, det er anderledes, alt i denne verden koster snart millioner”

Lillebror: “Ja, så lave investeringsomkostninger er en væsentlig faktor, men hvad der er endnu vigtigere, er skalerbarhed. Fordi, hvor det villevære nødvendigt at bygge mange mejerier i bare vores lille nation, så kan software kopieres og rulles ud i alle regioner i landet – og i hele verden. Det skal kun bygges én gang”

Storebror: “Så sammenligneligt, hvis vi skulle lave et Mejeri, så ville vi måske være 100 landmænd at sprede en tocifret millioninvestering ud på. Di, i den digitale verden, kan sprede en væsentligt mindre investering ud på tusinder eller måske endda millioner. Det giver mening, det forstår jeg. Men én ting, min kære bror, er det virkelig realistisk, at du eller andre småskala softwareentusiaster kan udvikle reelt konkurrencedygtige alternativer til Tech Giganternes løsninger. De dominerer allerede verden. Hvad ville få folk til at bruge et alternativ, der måske ikke er så godt som det, der allerede findes?

Lillebror: “Til det spørgsmål vil jeg spørge dig som landmand og forbruger: Hvis du havde investeret i et mejeri og dermed var blevet en af ejerne, ville du så ikkevælge at købe mejeriets produkter, selvom produkterne måske ikke var fuldt konkurrencedygtige fra starten?”

Storebror: “Selvfølgelig ville jeg det, men det ville være fordi jeg havde investeret penge i det. Jeg ville kræve forbedringer for at blive konkurrencedygtig og forvente at få penge ud af det i sidste ende. Det ville blive som en baby for mig – jeg ville gøre mit allerbedste for at hjælpe det med at lykkes. Men det er fordi, det ville være “en del af mit liv”. Jeg kan mærke i mig selv, at det ville være anderledes, hvis jeg bare var en mikroinvestor i noget globalt software, noget fjernt, som jeg ikke rigtig kender eller forstår.”

Lillebror: Det er deres frygt, min kære bror. De frygter, at du ville komme til at se og forstå, fordi hvis du gjorde det, og mange gjorde det, ville du selv BLIVE den uovervindelige teknologigigant. Selv med overlegen teknologi ville teknologigiganter aldrig være i stand til at bekæmpe en ægte Gigant – for det er, hvad software og alt andet, som ejes og støttes af folkets græsrødder ville blive.”

Storebror: “Jeg begynder at se, hvad du mener. Jeg kan forestille mig, hvordan det digitale land ville skifte farve fra Facebook-blå til frugtbar grøn. Pop-pop-pop i et område, sået pop et andet sted i verden og gradvist sprede sig til hele kloden. Det er en fascinerende tanke”

Lillebror: “Ja, og hvis du kan forestille dig det billede, og når du kender min lille software forretning, så kan du sikkert også forestille dig at kapital kan begynde at flyde – udenom bankerne – og øge chancerne for at kunne bygge mejerier osv. Men måske endnu vigtigtigere, så vil du måske også forestille dig hvordan softwaren ville kunne sprede information, f.eks. om et nyt Bovaer-frit mælkealternativ. Dette er deres virkelige grundfrygt, fordi fundamentet for deres magt ligger i deres kontrol over spredningen af information.”

Storebror: “Har du tænkt dig at lave det her, bror? For hvis du har, så tror jeg godt du kan regne mig med. Og mange flere end mig. Vi har brug for nogen der kan sikre os land i den digitale verden.”

Lillebror: “Jeg ved det ikke, bror. Måske en dag i fremtiden. Jeg tror ikke, folk er parate. Men en dag… måske…