Er et “mord” bekræftende dokumentation på at den myrdede havde ret?

Hvis vi tænker en hypotetisk tanke, at Peter C Gøtzsche var blevet myrdet og opklaringen medførte dom mod en person for at have begået mordet, så ville man have opklaret et mord. Hvis morderen var direktøren for en af de medicinalkoncerner Gøtzsche har skrevet om, så ville man også have et helt klart motiv. Det samme ville gælde, hvis morderen ikke var direktøren, men i retten vidnede, at direktøren stod bag mordet. Ligesom Al Capone i 20érnes gangster Chicago. Man kan vel sige, at et mord og et klart motiv i sammenhæng med påstande om, i dette hypotetiske tilfælde, Medicinalfirmaets kriminalitet, bliver til et bevismateriale i en sag. Men vil bestyrelsesformanden ikke med rette kunne udtale “der skete et mord og en tidligere direktør stod bag, men det er en udokumenteret fantasifuld konspirations teori at tro, at vores medicinalvirksomhed, af økonomiske eller nogen anden interesse, skulle have medvirket i at bringe en sådan kritisk røst til ophør ved et mord. Det er en utænkelig og modbydelig tanke, som ikke hører til i et frit og demokratisk retssamfund.”

Det ville bestyrelsesformanden dog næppe være sluppet afsted med, uden at “nogen” ville have krævet dybdegående undersøgelser af, hvorvidt bogens påstande rent faktisk var korrekte.

Vi vender tilbage til Gøtzsche og det “justitsmord” han synes at have været udsat for, men sætter det kortfattet i perspektiv med Danske Bank skandalen, der tog sin start med et fysisk mord.

I denne artikel skriver forfatteren (oversat fra engelsk) “Den 16. november 2009 blev min russiske advokat Sergej Magnitskij myrdet i det russiske politis varetægt efter at afdække og eksponere en 230 mio dollars regerings korruptionsskandale, der gik hele vejen op til Vladimir Putin. Sergei var 37 år gammel og efterlod en kone og to børn. Efter Sergejs mord afgav jeg et løfte om at få retfærdighed for ham, men Putin forsøgte at stoppe mig. Han fik personligt frikendt alle de mennesker, der dræbte Sergei. Den russiske regering gav statslige æresbevisninger til nogle af de mest medskyldige mennesker.”

Det overrasker  de færreste, at den slags kan foregå i Rusland. Men når man læser videre, står der:

“Putin er ikke en mand, der tager disse ting let. Som gengældelse har han gjort destruktion af mig til én af sine vigtigste personlige prioriteter…. Jeg er dømt i fravær i to separate russiske retssager til 18 år i en russisk fængselkoloni. Den russiske regering har lavet seks separate dokumentarer om mig, der beskylder mig for alt fra seriemord til spionage til svig og skatteunddragelse. De har hyret ligaer af PR-firmaer, lobbyister, propagandister og andre for at forsøge at miskreditere mig i Rusland og Vesten.”

Nu er denne artikel ikke om forfatteren af Magnitskij sagen og om den konspiration, som han, efter sin død, har medvirket til at få frem i lyset. Ikke som en fantasifuld teori, men som en reel konspiration, der har været stærkt medvirkende til at afsløre den største hvidvaskskandale i Europas historie. 

Dét, som synes værd at bemærke i forhold til Peter C Gøtzsche, står skrevet i afslutningen: “… for at forsøge at miskreditere mig…”, med henvisning til forfatteren, der blev det hovedvidne der fik Danske Bank skandalen til at rulle.