Kære læser, tak for dit besøg på denne side. Jeg hedder Elizabeth Njeri Kamau. Jeg er en 33-årig kenyansk lærer. I fem år af mit liv boede jeg i Nairobi’s slumkvarter i et voldeligt forhold.
Jeg har to børn med min tidligere mand. Desværre begyndte han at drikke, og vort forhold blev præget af vold, ydmygelse og undertrykkelse. Jeg var heldig at undslippe mit første ægteskab.
Jeg fik min uafhængighed og frihed på grund af min uddannelse og evne til at opretholde mig selv og mine børn økonomisk.
Derudover var jeg heldig, at jeg også havde en stærk og støttende familie og lokalsamfund. De hjalp med at sikre mig og mine børn fra frygt for fysisk og psykisk overlast fra min ex-mand under og efter skilsmissen.
I dag er jeg flyttet tilbage til mine forældres gård, hvor min danske ven, Olav, jeg og min familie har startet et projekt for voldsramte kvinder. Vi ønsker at hjælpe andre kvinder og børn ud af forhold, hvor de oplever misbrug og vold i hjemmet med beskyttelse, men også med uddannelse og hjælp til at økonomisk uafhængighed.
Vi kendte på forhånd en kvinde der længe har ønsket hjælp. Hun har to små børn, og både hun selv og børnene oplever vold fra en alkoholisk ægtemand, så vi håber naturligvis vi hurtigst muligt kan hjælpe hende.
Min familie har ydet hjælp ved at tilbyde, at vi kan opføre 12 beboer boliger på gårdens 5 dr. land jord, og stiller også midlertidigt et traditionelt “muddervægs hus med bliktag” til rådighed som beboerhus. Familien har også fungeret som frivillige siden vi startede projektet for ca. 6 uger siden
Siden da har vi, takket være økonomisk hjælp fra danske sponsorer og fra Olav personligt, kunnet opføre et naturstenshus. Selvom pengene kun har kunnet række til ét rum med tag, så fungerer det allerede nu som kontor og overnatningsrum for frivillige. “Klasseværelset” har også været i brug, selv om det endnu er et rum uden tag og andet udstyr og møbler end PC og Android mobiltelefon udlånt af Olav, samt to stole og et bord udlånt af mine forældres.
Vi er ikke i mål endnu, men jeg er utrolig glad og optimistik. Vi startede med meget små midler og med stor tvivl, men takket være opbakning, støtte og hårdt arbejde fra rigtigt mange, så er vi nået rigtigt langt. Men vi har langt igen, og derfor vil jeg naturligvis være utroligt taknemmelig, hvis du vælger at støtte os.
Taknemmelige hilsner,
Elizabeth Njeri Kamau