Politisk profil

Et oprids af personlige politiske holdninger.

Vækst i livskvalitet – fornuft – retfærdighed – menneske – sund økonomi

Vækst i livskvalitet

Vi skal tænke livskvalitet mere end BNP og hårde økonomiske tal. Ikke blot nationaløkonomisk, men for den enkelte familie og borgere i alle aldersgrupper. Vi trives og samfundet trives med talentudvikling. Det har vi, og det skal vi omsætte til økonomi, trivsel og lykke. Jeg er meget inspireret af “Brutto National Lykke” (Gross National Happyness) som forklarets i denne video.

Fornuft, retfærdighed og menneske

Systemet skal være til for mennesket. Love og regler skal ikke sætte fornuften ud af kraft.

Dele-økonomi skal fremmes for at skabe en social ansvarlig og bæredygtig samfundsudvikling

Dele-økonomi kan give bi-indtægter og reducere husholdningens omkostninger for mindre velhavende. Det øger velfærds lighed. Det reducerer også ressourceforbrug og fremmer bæredygtig samfundsudvikling. Samfundets regler må ikke bremse udvikling og adoptering af dele-økonomi.

Arbejdsledige er en ressource – ikke et problem

Et samfund med arbejdsledige råder over uudnyttede menneskelige ressourcer. De ressourcer skal udnyttes for samfundet så de skaber gavn og livskvalitet og leder den enkelte tilbage til en meningsfyldt selvforsørgende tilværelse. Funktionsnedsatte er også en ressource. Alle skal have en meningsfyldt tilværelse, der er til gavn for samfundet.

Olav Hansen i korte træk

· · ·

Forældrene havde en kartoffelgård. I 1981 udsendte politiet en eftersøgning efter en 12 årig dreng. Han blev fundet. Han var på vej til Afrika for at kæmpe pygmæernes og regnskovenes kamp. Meget idealistisk og meget urealistisk.

Han blev selvstændig som 18 årig sideløbende med studier, blev soldat, var udsendt i krig, kom hjem, læste videre. Han boede en tid i Usa, senere i England, inden han vendte tilbage til Danmark og startede egen dansk virksomhed. CRM og Kørselsplanlægnings systemer til kørende sælgere blev hans levebrød. Det reducerede kørsel og CO2. Han præsenterede løsninger for politikerne på trafik, CO2 og vækst udfordringer. Han investerede i et internationalt projekt der kunne betyde stor reduktion af CO2 – og give stor social gavn og økonomisk vækst. Men banken ville ikke være med og politikernes flotte ord blev ikke til handling. Olav Hansen ønsker tværpolitisk mod, fornuft, samarbejde og visionær handling.

Magt og midler til lokalsamfund

Kommunerne er blevet for fjerne og nærhed og menneskelighed er blevet erstattet af centralisering og stordriften ensidige økonomiske optimering. Danmark skævvrides og den danske frivillighed er under pres. Den økonomiske gevinst tabes af konsekvenser. Vi må ikke lade regler stå i vejen for, at lokalsamfund på land og i by, kan overtage kommunale opgaver og midler til at udføre dem.

Velfærdssystemet skal være fornuftigt

Kommuner er underlagt regler, der kan medføre menneskeligt ulykkelige løsninger og endog meget tunge og unødvendige økonomiske omkostninger. Ofte kan fællesskab og frivillighed løfte sådanne opgaver bedre for mennesket og økonomisk langt billigere for kommunen. Velfærdssystemets viser sig fra den værste side, når regler splitter familier. Regel rigiditet går ud over de udsatte, men også medarbejderne i kommunerne, der lider skade på arbejdsglæde og får hjertesår når reglerne gør, at de ikke må. Vi har en ombudsmands institution. Man kunne tænke sig en demokratisk valgt ”fornuftsmands institution” der, med fuld transparens, kunne give fornufts dispensation.

Kreditklemmen er et problem

En stor del af dansk landbrug og særligt mindre erhverv er blevet fæstebønder i deres bank. Bankerne der før var rundhåndede med lån, er politisk blevet pålagt at øge sikkerhed, nedbringe kredit og at afvikle såkaldt dårlig gæld. Samtidigt er banker politisk pålagt at polstre sig. Resultatet er at vor tids fæstebønder fastlåses i en nedadgående spiral. Velsignet af politikerne, pålægges de højere renter, gebyrer og bidragssatser. Det triste er at se, at bankerne samtidigt rapporterer rekordoverskud og lønstigninger der langt overstiger samfundets gennemsnit.

Uden mulighed for kapital til at investere sig til øget produktivitet, er resultatet forudsigeligt. Det vil føre til afskedigelser og konkurser. Fornuften er helt væk når også bankerne selv lider tab og når det menneskelige konsekvenser medfører samfundsøkonomiske tab på både sundheds- og overførselsindkomst området, og den eneste gruppe der får gevinst er en advokat branche der ikke ligefrem har ry for at være beskeden om salærer. Der er et tvingende behov for løsninger.

Der findes flere løsninger, her nævnes nogle få. Alternativer til bankerne som Netværkslån eller Crowd Funding, en ”faglig kredit fornuftsmands institution” der kunne give bankerne dispensation fra barrierer der er sat af lov og regler, krav til bankerne om mere end 1 dags kreditengagement opsigelse, udnyttelse af lov om, at det ikke kun er advokater der kan fungere som bobestyrere i konkurser, således at branchekendte personer kan være kuratorer og arbejde for at undgå konkurser.

Reelt demokrati – ikke teknokrati

Danske politikere i både kommuner, regioner, folketing og EU har ikke mulighed for at vurdere de juridiske aspekter i de mange forhold de skal tage stilling til. Det er forvaltning og jurister der vurderer forhold og fremlægger deres vurdering og anbefalinger til politikerne. Politikernes stemmer afgives derfor på baggrund af forvaltningens og juristernes anbefalinger. Der antages ukritisk objektivitet, men i mange forhold kan der stilles kritiske spørgsmål om objektivitet.

Der er alvorlige eksempler på nationalt niveau. Et alvorligt kendt eksempel er en vedtaget lov der i årevis er syltet i forvaltningen. I kommunalpolitik udtaler mange politikere åbenlys frustration over, at jura, regler og subjektive forvaltnings vurderinger er stærkt hæmmende for en reel demokratisk politisk proces. Teknokrater og advokater er i stigende grad styrende i, hvilke politiske beslutninger der bliver taget og hvilke initiativer skatteydernes penge bliver anvendt til. EU’s enorme pengeindsprøjtninger til den finansielle sektor og de betingelser der fulgte med, er blandt de beslutninger i verdenshistorien der har været mest omfattende disposition af skatteyderpenge og mest omfattende om samfundets udvikling og forfordeling af en bestemt sektor. Man kan med rette stille spørgsmål til den demokratiske proces om den beslutning.

Puljesamfundet skal reformeres – penge skal komme når de skal bruges og de skal gå til formålet

Jeg kender systemet – desværre. GreenDriveThinking og Ung Landsbylift er et mobilitets projekt til social gavn, til gavn for landdistrikter og til gavn for miljø. ”Det vil vi gerne sætte i gang” siger adskillige kommuner. Men det er et projekt man kan få statsstøtte eller EU midler til, så nu sættes al energien ind på at skrive ansøgninger. Det koster administration, og da der nu er tale om støttemidler, så lægges der store beløb i ansøgningen til kontrol og administration. Ansøgninger til statens puljer tager nemt et ½ til et helt år. Til EU kan det tage 2 ½ år. Hele energien går på at søge om tilskud. Mange projekter får afslag i en udemokratisk proces i beslutninger der har stor betydning for samfundets udvikling. Det gjorde Ung landsbylift også to gange til den Danske Stat. Et EU projekt, som en privat virksomhed havde investeret store beløb i, fik godkendt en bevilling, men den private virksomhed kunne ikke modtage – kun statsansatte. Rejser, møder, sagsbehandling, projektskrivning i flere år og udelukkelse af de innovative virksomheder, er altså ikke det der skaber handling om bæredygtig samfundsudvikling. Heller ikke administration af midler. Men det er dét, som en alt for stor del af pengene bliver brugt til.

Puljesamfundet skal reformeres, så pengene går til formålet og så man ikke skal vente år på at tage handling.

Reform af landbruget – sund fornuft og bæredygtig balance

Landbruget er Danmarks en bærende sektor for Dansk Eksport og arbejdspladser. Det er også en sektor under hårdt pres fra udefra kommende faktorer. Konflikt med Rusland pressede indtægterne, politiske krav til bankerne øgede finsnieringsomkostninger, miljøkrav og mindstelønskrav øgede anlægs- og driftsomkostninger. Samtidigt gjorde politiske krav til bankerne, at muligheden for at investere sig til øget produktivitet eller omlægning til økologisk drift forsvandt.

Nu ser vi resultatet. De små landbrug bliver opkøbt og sammenlagt i store industribrug, der driver industriel stordrift. Det er ikke en udvikling mod bæredygtighed. Det er til skade for miljø, det skævvrider Danmark, Danmark mister arbejdspladser, og det koster livsglæde og livskvalitet.

Økologi er godt, men ikke for enhver pris, og Danmarks landbrug skal reformeres. Men det skal være med fornuft. Landbruget skal være bæredygtigt, for miljøet, men også økonomisk. Holder vi ikke den balance, er resultatet trist og desværre meget forudsigeligt.