Corona har fået politikerne til at tage drastiske tiltag, og vi har set at politikerne står sammen over hele linien. Og befolkningen bakker op. Kun 2 ud af mere end 300 adspurgte mener at politikerne overreagerer helt vildt. Graferne taler for sig selv.
Så selvom der næppe er nogen der synes Corona virussen er en god ting, så er det måske alligevel muligt at den medfører noget positivt. Det oplever vi også i Corona Hjemmekarantæne og Nabohjælp grupper over hele landet.
Før Corona, kunne det ofte synes som om politikerne egentligt var enige om mange ting, men sjældent kunne finde ud af at samarbejde. Egne meninger, egne interesser og personlige stridigheder syntes at være vigtigere end fællesskabet.
Dét har Corona virussen pludseligt ændret. Situationens alvor har, for en tid i hvert fald, begravet mange stridsøkser. Nu står politkerne sammen om at bekæmpe den fælles fjende, som coronavirussen er. Det er positivt. Og hvor der før var meget tale om befolkningens mistillid, så kan analysen ses som en tillidserklæring fra en befolkning, der siger “Ja kære politikere, vi står også sammen med jer”.
Og det er ikke kun på Christiansborg. Det ser vi tydeligt i Hjemmekrantæne og Nabohjælp grupperne. Folk står klar til at hjælpe hinanden som aldrig før – og nabohjælpen er kommet rigtigt godt i gang mange steder. Og det kan vi glæde os rigtigt meget over. For hvis der er noget der kan bekæmpe Corona virus, så er det sammenhold, samarbejde og, fællesskab!
“Hvis vi står sammen skal vi nok klare det” er blevet sagt af mange gennem tidens løb, og det passer heldigvis næsten altid. Lige nu tror den store del af befolkningen, at “corona tiden” bliver værre og måske vil vare i flere måneder. Vi ved også at den vil få konsekvenser et godt stykke ind i fremtiden. Det kan vi nok ikke lave om på. Men sammen skal vi nok klare os godt igennem den, og med sammenhold, samarbejde og fællesskab kan vi hurtigere sætte coronavirussen på porten, og også sikre, at vi kan leve et godt liv mens det står på. Og så kan det jo godt være, at det sammenhold, samarbejde og fællesskab som coronavirussen har skabt, vil vare ved længe efter corona krisen og gøre, at en dyster fremtid bliver mere lys end vi lige nu kan se.
Vi afslutter denne artikel ved at servere et par appetitvækkere der bedst nydes uden samvær men med godt humør 🙂
Fra Steen – her nøjes vi med to korte uddrag fra interviewet.
Jeg synes det er enormt tilfredsstillende at være med til at gøre en forskel
Det virker helt sikkert som om at de fleste rykker tættere sammen…. Jeg håber at en af de gode resultater af denne krise bliver at vi alle sammen er blevet bedre til at holde fast i det der virkelig har vist sig at betyde noget for os, nemlig solidariteten og relationen til vores nærmeste og vores næste.
Vi håber også snart at bringe et interview med Corona Koncerter. Jeg blev inviteret til siden, og spurgte..
“Må jeg spørge hvad jeres historie er?”
coronakoncerter.dk er en kunstnerisk nødhjælp, der tilbyder gratis livestreamproduktioner til musikere ramt af corona-aflysninger – og gratis live-streamede koncerter for publikum. Formålet er at bekæmpe mismod, afmagt og rastløshed med musik, nærkontakt og kærlighed.
Fedt initiativ! Hav det godt og nyd solen derude i det danske idéspirende Corona land.